CYANOTYPI PÅ DÆMPEGÅRDEN

CYANOTYPI-WORKSHOP PÅ DÆMPEGÅRDEN

I Tokkekøb Hegn ligger en af Danmarks ældste skovridergårde fra 1788. En flok entusiaster har sat sig for at redde den gamle gård og har store fantastiske planer om at lave fremtidens Naturkulturhus lige her midt i skoven. Dæmpegården skal blive et udgangspunkt for kurser og guidede ture, rumme lejrplads, bålhytte, fælles udekøkken, café og i det hele taget være et naturligt samlingspunkt for alle i naturen.
Den 15. maj laver jeg i samarbejde med Dæmpegårdens venner en cyanotypi-workshop på den smukke gamle skovridergård. Hele 4 timers workshop inkl. gåtur gennem forårsskoven og alle materialer for bare 275,-

Arrangementet er en unik mulighed for at opleve Dæmpegården, høre mere om de store flotte planer for dette unikke sted OG få fod på plantetryk med den gamle fotografiske teknik; cyanotypi

Læs mere om Dæmpegården her: https://www.daempegaard.dk




Tilbage til blog