KVINDELIV

KVINDELIV

I ved jo godt at jeg er fan er trykmetoden serigrafi og indimellem bruger jeg serigrafi aktivit, når jeg løser grafiske designopgaver for mine kunder.

En af mine store opgaver i 2023 har været arbejdet med udstillingsdesignet for KVINDELIV for Arbejdermusset. Helt fra projektets begyndelse var jeg sikker på at udstillingsplakaten skulle løses enkel og ikonisk for at understrege styrken i de 150 års kvindeliv udstillingen er bygget op omkring.

 



Når man arbejder med noget så enkelt som plakaten her, skal størrelsesforholdene og placeringen af de forskellige elementer sidde lige i skabet. Der er ikke en masse detaljer at gemme sig bag og motiverne skal spænde formatet stærkt og sikkert ud.

Størrelser er næsten umulige at vurdere på en computerskærm. Derfor var det helt naturligt for mig at få mælkebøtten og udstillingens titel overført til serigrafi-rammer og tage en del af skitseringen 1:1 på store ark papir og med farverne blandet fra bunden og i hånden.

 


 

Serigrafi er håndtryk og derfor bliver alle tryk ikke perfekte. Nogengange taber jeg en klat farve, andre gange bliver placeringen skæv eller trykt på hovedet. Alt det er en gave og noget der kan lede mig i en ny retning jeg ikke kan tænke mig til og ved at arbejde mig frem til resultatet med rammer og farver, formår jeg at bevare noget af det liv som jeg synes kendetegner et godt stykke arbejde.

 


Dermed ikke sagt at jeg ikke ELSKER min computer for det gør jeg! Jeg synes bare at det er sundt at veksle. Og at have materialerne og noget konkret i hænderne er for mig en vigtig del af processen.

Tilbage til blog