Sidste efterår var jeg hyret ind af Det Kongelige Akademi til sammen med Flemming Dupont at få styr på skolens nyindkøbte RISO-printer og derefter holde en uges kursus for en håndfuld heldige studerende.
Et par af de test jeg i sin tid lavede var isbjørnen her som stadig står lige så klar og skarp i farverne som den gjorde for et år siden.
👉🏻 For de af jer der ikke kender til RISO-print, så er det en printteknik der stammer tilbage fra 70-ernes Japan. Printeren ligner mest af alt en XEROX kopimaskine, men teknikken og resultatet er i høj grad sammenlignelig med serigrafi.
Princippet i RISO er som i serigrafi en stencil pr. farve og man kan ligesom i serigrafi arbejde med overtryk og farveblandinger i trykket.
I RISO-maskinen sidder der en tromle, som skiftes for hver farve der bruges. Et RISO-tryk i fire farver har altså været igennem maskinen fire gange og tromlen er blevet skiftet hver gang.
RISO-farverne er soya-baserede og gør trykmetoden til den mest miljøvenlige der findes idag.
Jeg ønsker mig en RISO-printer hvert år til jul, meeeeen sådan en fætter koster mange penge så indtil nu har der ikke været gevinst under juletræet :-)
💙 PSSST….hvis du vil vide mere om RISO skal du lige nu følge med ovre hos QUICK FOX & LAZY DOG der netop har købt sig en RISO printer som skal bruges til et super spændende Zines projekt om printmaking støttet af @statenskunstfond.
Og det kommer vel ikke som nogen overraskelse at jeg er kæmpe fan af det projekt!
👉🏻 Hvis du selv vil prøve RISO skal du et smut forbi Nordvest hvor både Spektakel og Obra Press holder til. Her kan du få trykt egne ting