Masser af nye kurser & workshops

Masser af nye kurser & workshops

Så er der endelig nye datoer i kalenderen. Mine cyanotypi-workshops fortsætter i det sædvanlige format, men er rykket til mit havehus i anledningen af foråret.

Forårsprogrammet byder også på en cyanotypi-masterclass med mulighed for at arbejde mere i dybden med teknikken og komme op i format.

Som noget nyt har jeg to serigrafi fyraftensarrangementer på programmet, der klæder dig godt på til arbejdet med serigrafi hjemme på køkkenbordet. På workshoppen får du mulighed for at belyse en ramme med eget motiv og instruktion i hvordan du bygger din egen belysningskasse.

Sidst men ikke mindst gentager jeg min shibori-workshop, for at imødekomme de mange der var på venteliste sidst.

Håber vi ses her eller der :-)

 

Cyanotypi i mit havehus i valby

Fra maj rykker mine cyanotypi-workshops til mit hyggelige havehus i min have i Valby. Det giver gode betingelser for at arbejde ude under åben himmel og udnytte solens stråler. Eller være indendørs med UV-lamper i fald det skulle regne :-)

 

 

Cyanotypi Masterclass

Som noget nyt tilbyder jeg et længere cyanotypi-kursus med mulighed for at gå mere i dybden med teknikken. Vi skal være i gode lyse værkstedslokaler på Rentemestervej med plads til store armbevægelser og adgang til stor professionel belyser.
På kurset vil der bl.a. være mulighed for at arbejde med fotos i storformat.

 

Serigrafi-fredag på Rentemestervej

Det her kursus har mange af jer efterspurgt; et crashkursus i serigrafi med fokus på at belyse rammer på egen hånd og arbejde med serigrafitryk hjemme på køkkenbordet. Det bliver et fyraftensarrangement med fredags-snacks og hygge omkring workshopbordet.

 

 

Shibori - smukke mønstre med japansk indfarvning

En hel dag med japansk blåfarvning i den populære Atejime-teknik, hvor træklodser i geometriske former bruges til at skabe de smukkeste mønstre. Kurset lægger op til at eksperimentere og variere udtrykket. Og der god tid til at få fod på teknikken.

Tilbage til blog