De seneste 3 uger har jeg været så heldig at være gæstelærer for de nye studerende på @kglakademi_vdi
Sammen med @flemmingdupont har jeg undervist på den sidste del af deres ekspiriment-forløb som er deres allerførste forløb på skolen
Det har været den største fornøjelse. Alle de 41 nye studerende har kastet sig hovedkuls ud i alt hvad vi har præsenteret dem for. De har haft masser af fart på, masser af gå-på-mod og god energi. De har grebet vores opgaver og løftet i flok. Og jeg er bare så kisteglad for at have fået den her oplevelse med mig :-)
Gennem de seneste uger har de studernede undersøgt de former der ligger gemt i tilfældigt affald fundet på gaden og på den baggrund opbygget et form-bibliotek, der sidenhen har dannet grundlaget for udformning af egne typografier og et selvstændigt ikon-univers. De har laserskåret, spraymalet, trykt serigrafi på papir, pap og træ, risoprintet, limet bøger, syet hæfter, skabt store rumlige værker og ikke mindst den seneste uge samarbejdet om opsætningen af en udstilling som i den grad hænger sammen og favner legen og eksperimentet på allerfineste vis.
Udstillingen åbner idag kl.13.00 på @kglakademibibliotek Så hvis du er i nærheden af Holmen så kig ud til fernisering og se selv med egne øjne, hvor dygtige fremtidens designere allerede er efter bare 5 uger på @kongeligeakademi.
Når du det ikke idag kan udstillingen ses frem til den 21. november på Det Kongelige Akademi’s Bibliotek, Danneskiold Samsøes Alle 50.
Biblioteket på Det Kongelige Akademi er forøvrigt i sig selv et besøg værd og rummer en kæmpe samling bøger om design og arkitektur, er offentlig for alle og fungerer helt som alle andre biblioteker hvor du kan låne bøger med hjem. Også selvom du ikke går på skolen.